Lions Club Skive afholder den traditionsrige udstilling, Kunst For Alle, lørdag den 25. februar 2023 og søndag den 26. februar 2023. Begge dage kl 11 til 17.

Det vil glæde mange kunstinteresserede ikke blot fra Skive-egnen, men fra store dele af landet, der hvert år ser frem til begivenheden i KulturCenter Skive.

Formålet med udstillingen er at vise god kunst i Skive, og derfor har vi håndplukket kunstnere fra hele landet. Der vil være malerier, skulpturer, grafik, smykker, glaskunst, fotos og meget andet.

På udstillingen i hal C kan gæsterne møde kunstnere fra hele landet, der medbringer hundredvis af værker fra deres samlinger.